mandag den 9. maj 2011

Have projekt


Jeg har længe ønsket mig et Rhododendronbed, og da jeg havde fødselsdag, var der gaver til etablering af et sådant, både penge til planter og, næsten det dejligste, også en weekends arbejdskraft.
Så gode venner kom fredag midt på dagen, og der blev gravet græs af og jord (læs ler) det var tungt, trillebøren var punkteret, men det lykkedes,
Vi kørte gammel græs og lerjord væk, og hentede spagnum i lange baner ...


Det skulle gennemvandes , så det var det rene pløre vi tumlede med, men endelig lørdag v. middagstid kunne vi sætte de nyindkøbte planter, det blev til 3 Rhododendron og 2 blåbær


Nu skal der lige sættes nogle stauder, så det ser ud af lidt mere, men der skal jo være plads til at vokse for de fine nye planter

I dag skal jeg plante et paradisæbletræ, som der også var blevet råd til, og så bare nyde det.
Se det var en super gave

Senere på året skal der laves nyt espalier, til klematis og klatrehortensia, og vupti, så bliver det som jeg har glædet mig til.
Sidstnævnte projekt er også en gave, for også min datter m. familie havde fået den geniale ide, med både planter og hjælp.

1 kommentar:

  1. Dejligt Rhododendronbed Pia, skønt lige at få toptunet haven, godt med fødselsdag een gang om året.
    I kærlige tanker, god Mandag aften.

    SvarSlet