mandag den 19. maj 2014

Kunst, blomster og strik i omvendt rækkefølge ...

Jeg har vært på bustur med kunstforeningen til Køln og Düsseldorf, vi har oplevet kultur i form af billedkunst, smukke haver, dejlig musik med Køln Philharmonikerne, domkirker, en kulmine omdannet til kulturcenter, og rigtig mange museer med moderne kunst.
Det har været spændende, men turen indebar også mange timer i bus.
Og hvad fik jeg så ud af det ?
En halv poncho ...


Den strikkes i dobbelt garn, og jeg var hurtigt klar over at der kom til at mangle et nøgle, det må jeg hente på onsdag ...

Men så startede jeg på et køkkenhåndklæde, dem er jeg jo glad for, det blev færdigt og mangler blot et par hæftninger og en vask ...


Sidste dag, i går, begyndte jeg på endnu et køkkenhåndklæde, og så langt nåede jeg, inden bussen igen holdt i min by ...


Jeg har også set meget ud af vinduerne, men med så enkle "strikkerier" er det dejligt, at tiden kan udnyttes.

I Hannover besøgte vi Herrenhaüser, kendt for fine have og parkanlæg.  
Et springvand, der sprang 80 m, meget imponerende ...


Et væksthus med  store og flotte kaktus ...


og imponerende mange smukke orkideer. 
Det skulle være en af Europas fineste orkidesamlinger ...


Allermest spændende var dog museerne med moderne kunst, her Franz Marc og Picasso ...



Ingen kommentarer:

Send en kommentar