torsdag den 2. januar 2014

Nytårsforsætter ?

Det er vel altid godt at reflektere over livet, og lige nu bliver man jo mindet om det fra alle medier.
Jeg har ikke store laster, der skal lægges på hylden, og dog ...

Jeg køber stof og garn og smykkedimser, kan ikke passere en stofforretning eller garn ditto uden at skulle kigge og ofte ryger der lidt med hjem ...
Ikke alt har et formål og ligger bare og venter på ideerne, eller snarere på tid. Og når tiden er kommet er det ikke lige den farve eller den kvalitet jeg står og ønsker mig.
Så måske skal ideerne rystes og bunken af krea-ting reduceres i løbet af året.

I hjemmet er jeg startet med det enkle ... en enkel hvid reol er kommet til for nylig og jeg nyder det rene look, her med en forårsbebuder.

Maden i går var også helt enkel, det var rester fra nytårsaftens tapas menu ... Laks med flødepeberrod og basilikum, små lammeculotter med julesalat, suppleret med syltede græskar.

Og så ønsker jeg alle rigtig godt nytår, med eller uden nytårsforsætter.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar